Novozymes og Novo Nordisk er verdensmestre i etik

For andet år i træk er Novozymes og Novo Nordisk blevet kåret som nogle af verdens mest etiske virksomheder. Bag kåringen står den internationale tænketank Ethisphere.

Novozymes og Novo Nordisk kan endnu en gang bryste sig af, at være blandt verdens mest etiske virksomheder. De to selskaber er blevet præmieret for at være blandt verdens 99 bedste virksomheder til at udvise reelt, bæredygtigt etiske lederskab. 

Ethisphere bag kåringen 

Bag kåringen står den internationale tænketank Ethisphere, der over seks måneder har analyseret mere end 10.000 af verdens førende virksomheder på seks kontinenter og på tværs af 35 industrier. Blandt de 10.000 virksomheder har 99 ifølge Ethisphere udvist reelt bæredygtigt lederskab.

Det der ifølge Ethisphere tæller er, om selskaberne reagerer med reel handling, for eksempel i form af fuldstændig gennemsigtighed for offentligheden og en betydelig indsats for at løse det underliggende problem. Samtidig skal selskaberne arbejder aktivt på at reducerer udledningen af C02.

- Vi er meget beærede over at blive kåret som en af verdens mest etiske virksomheder. I Novozymes tager vi vores sociale og miljømæssige ansvar meget alvorligt, og vi ser en klar forbindelse mellem høje etiske standarder og økonomisk succes, siger Thomas Nagy, Novozymes' koncerndirektør for Stakeholder Relations.

Nordiske virksomheder på listen

Novo Nordisk og Novozymes er de eneste to danske virksomheder på listen. De får følgeskab af en håndfuld andre nordiske virksomheder, nemlig den svenske medicinalvirksomheden Astra Zeneca, møbelgiganten Ikea, det norske energiselskab Statkraft, samt papirproducenterne SCA fra Sverige og Stora Enso fra Finland.

Kilde: Artikel fra www.business.dk, pressemeddelelse fra Novozymes, 21.04.2009

© 2007 Medicon Valley Alliance. All rights reserved.