Til Formel 1 i veteranbil

De fysiske rammer for forskning på Københavns Universitet er under al kritik. Hvis Danmark skal få den forskning i verdensklasse, som regeringen ønsker sig, er det bydende nødvendigt med nybyggeri udstyret med tilsvarende ny teknologi.

Af Ralf Hemmingsen, Rektor, Københavns Universitet og Per Falholt, Forskningsdirektør, Novozymes - kronik på berlingske.dk, 13.10.2008

Kan man vinde et Formel 1 løb i en 40 år gammel bil? Udvikle en moderne medievirksomhed i nedslidt og forældet byggeri? Eller bygge broen til Femern med teknologi fra 60erne?

Disse spørgsmål virker næsten absurde og svaret på dem er indlysende. Alligevel svarer de godt til den situation, en række danske universiteter står i. På den ene side skal universiteterne konkurrere med nogle af verdens førende forskningsinstitutioner om at tiltrække de bedste forskere og uddanne studerende på højeste internationale niveau. På den anden side må det foregå i ofte forældede rammer, der er så dårlige, at det hæmmer mulighederne for at forske.

Det er et af regeringens erklærede mål, at Danmark har forskning i absolut verdensklasse i Danmark. Desværre er der et godt stykke mellem de fornuftige intentioner og virkeligheden, når det handler om de fysiske rammer omkring forskningen. Mange forskere på særligt det natur- og sundhedsvidenskabelige område har så dårlige forhold, at det alvorligt påvirker deres forskning og samtidig skræmmer studerende væk fra de pågældende fag.

På Københavns Universitets Nørre Campus langs Nørre Allé findes for eksempel bygninger som H.C. Ørsted-komplekset, August Krogh Instituttet samt de store røde Panum-bygninger ved Tagensvej. Alle er mindst 30 år gamle og er slet ikke gearet til moderne forskning. Det samme er tilfældet med det gamle Niels Bohr Institut på Blegdamsvej, som ikke er blevet væsentligt moderniseret, siden det blev bygget før Anden Verdenskrig. Forskerne arbejder i et museum.

Det giver store problemer i det daglige. Som konkret eksempel kan man nævne laboratorierne på Kemisk Institut. De er ikke blevet renoveret siden 1950erne. Udluftningen er så dårlig, at det kun er arbejdsmiljømæssigt forsvarligt at have nogle få stinkskabe i funktion samtidig. De studerende må stå i kø, når de skal lave videnskabelige forsøg. Forholdene på Fysik er ikke meget bedre: På grund af vejtrafik ryster de gamle bygninger så meget, at forskerne til tider må arbejde klokken 4 om natten med deres store følsomme mikroskoper for at opnå de bedste forsøgsresultater. Laboratorierne er så dårlige, at de ikke blot er under international standard, men også ringere end faciliteterne på et typisk dansk gymnasium. Hvis en dansk virksomhed som Novozymes fremviste lignende laboratorier for Arbejdstilsynet, ville de blive lukket på stedet.

Danske ph.d.ere er i høj kurs i udlandet. De får let forskerstillinger i udlandet. Til gengæld har vi i Danmark et problem med at fastholde talenterne. De søger udenlands, fordi de ikke kan starte en karriere på danske universiteter, selv om de gerne ville, hvis forholdene var i orden. Der er ingen laboratorier til rådighed i tilstrækkelig kvalitet, og når ph.d.ere søger apparatur og midler hos danske forskningsprogrammer, er chancen for, at ansøgningen imødekommes, under 15 procent. Sådanne vilkår vil kun få ambitiøse og talentfulde forskere basere en karrierestart på.

Det er ikke kun et problem i universitetsverdenen. Gode hoveder er som bekendt Danmarks vigtigste råstof, og store dele af vores erhvervsliv er afhængig af at kunne rekruttere dygtige naturvidenskabelige forskere. De bliver en mangelvare, hvis vi ikke kan tilbyde dem ordentlige forhold på universitetet. Så bliver det sværere at motivere de unge til at vælge en naturvidenskabelig uddannelse efter gymnasiet, og talenterne søger til udlandet, hvor forholdene er bedre. Og hvis forskerne og grundforskningen flytter til udlandet, så følger de videnstunge virksomheder med.

Bygningerne på Københavns Universitets sundheds- og naturvidenskabelige fakulteter er generelt i en så kritisk stand, at det ikke kan betale sig at ty til lappeløsninger. Det er dyrere for universitetet at renovere end at bygge nyt. Og efterhånden er det umuligt at finde reservedele til de forældede udluftningssystemer, beholdere og instrumenter.

Københavns Universitet har i foråret 2008 kortlagt og vurderet standarden i laboratorier, der bruges til forskning og undervisning. Målestokken har været de basiskrav, der i dag stilles til klassificerede - dvs. en slags »typegodkendte« - laboratorier til forskning og undervisning.

Resultatet er entydigt. Kun 10 procent har en tidssvarende standard, og 30 procent af laboratorierne på KU kan med mindre investeringer bringes op til et godkendt niveau. For hovedparten af laboratorierne gælder, at de ikke lever op til basiskravene, og at der enten skal foretages omfattende opgradering eller gennemgribende modernisering for at bringe standarden på et tidssvarende niveau.

Man kan selvfølgelig spørge, om det med bygninger og udstyr er så vigtigt. Men måder, der forskes og undervises på, forandrer sig hurtigere og hurtigere. Problemet er ikke facader og tag på husene; de er som regel tilfredsstillende vedligeholdt. Men den tekniske infrastruktur og formåen er helt utilstrækkelig. En laboratoriebygning opført i 1960erne repræsenterer tænkning og opfattelser om forskning og undervisning i 1950erne. Bygningerne kan derfor ikke opgraderes til krav fra myndigheder (for eksempel om arbejdsmiljø) og forventninger hos forskerne. De efterspørger for eksempel laboratorie-»landskaber« til tværfaglige forskerteams til de standarder, som internationale bevillingsgivere forventer findes, når universitetet tilbyder dygtige forskere og gode forsknings projekter.

Hvordan og hvorfor er universitetet endt i denne situation? Sagen er, at KU betaler husleje til staten for de bygninger, universitetet benytter. Husleje til markedspris. Husleje, ejendomsskat og drift af bygninger beslaglægger 21 procent af KUs budget eller 1,3 milliarder kroner. Man skulle så tro, at staten også fortløbende moderniserer og fornyer bygninger og infrastruktur. Men det er ikke tilfældet. Nybyggeri og modernisering af eksisterende byggeri udløser huslejeforhøjelser. Med den nuværende ordning for husleje (indført 2001) må KU, når vi har akut brug for at modernisere og forny bygningsmassen, selv anvende penge tiltænkt forskning og undervisning, til husleje.

Regeringen forhandler lige nu med partierne i Folketinget om, hvordan forskningen kan få en saltvandsindspøjtning. Det handler om de såkaldte globaliseringsmidler. Her er det vigtigt, at midlerne ikke kun gives til at sætte ny forskning i gang. Der skal også være penge til, at forskerne og de studerende har gode rammer til deres forskning.

Et eller flere nybyggerier på Nørre Campus vil give et helt nyt grundlag for forskning og undervisning. Universitetet kan samle forskningsdiscipliner og forskerteams, som ikke i dag bor i husfællesskab. Fagene skal mødes og brydes i nye bygninger. Det vil betyde, at eksperter fra forskellige fagmiljøer kan uddanne kandidater og levere forskningsresultater med svar på de mest påtrængende samfundsopgaver, for eksempel klima og energiforsyning, sundhed og forebyggelse, fødevarer og livsstil. Kandidater og resultater som Danmark og dansk erhvervsliv har brug for for at følge med i den internationale konkurrence. Med nybyggeri udstyret med tidssvarende ny teknologi kan KU fastholde en position som international partner og tiltrække flere bevillinger og forskningsprojekter - og Danmark kan få den forskning i verdensklasse, som regeringen ønsker sig.

Kilde: Kronik, berlingske.dk, 13.10.2008