Der bliver etableret færre selskaber i de danske innovationsmiljøer, selv om de aldrig har rejst så meget privat kapital som nu. De offentlige investeringer har nemlig ikke fulgt med udviklingen, og det kan koste Danmark de næste milliard ideer.
Regeringen bør øge statsstøtten til landets syv forskerparker med 80 millioner kroner for at undgå, at flere af landets mest perspektivrige iværksætter ikke går i stå eller lukker, siger formanden for Forskerparkforeningen, Lars Stigel. I de seneste 10 år har støttebeløbet konstant været på 110 millioner kroner. Det beløb har inflationen udhulet.
Der er bred politisk enighed om, at forskernes landvindinger skal blive til faktiske produkter, men udviklingen går den stik modsatte vej. Fra 1998 til 2005 blev der i gennemsnit startet 88 nye selskaber om året i landets syv innovationsmiljøer. 15-18 af dem var biotek selskaber. Siden da er det gået ned ad bakke med blot 51 nye selskaber, 10 af dem inden for biotek, i 2007, viser en opgørelse fra Forskerparkforeningen.
Nedgangen er bemærkelsesværdig, fordi ideerne bliver stadigt bedre, og mængden af privat kapital satte rekord sidste år. Til gengæld går de statslige investeringer i den kritiske opstartsfase til færre og færre projekter. Den udvikling dækker over, at ventureselskaberne og andre private investorer er blevet mindre villige til at investere i ideer, der er langt fra at være markedsklare.
Derfor er statslige investeringer i de tidlige faser helt afgørende for at få udviklet nye selskaber. Men de seneste ti år har rammen været uændret på 120 mio. kr. om året, og derfor er antallet af nystartede selskaber styrtdykket de seneste år.
Også fra politisk hold er der bekymring:
- Der er bred politisk enighed om, at forskningen skal ud over rampen. Det er afgørende med globaliseringen og den stigende internationale konkurrence. Det er bekymrende, og særligt hvis det er en del af en generel tendens, siger Kirsten Brosbøl, forskningspolitisk ordfører for Socialdemokraterne.
Læs hele artiklen her.