Join Us

Take part in building up competences and competitiveness in Medicon Valley.

Medicon Valley Ambassador Programme

A strategic network with top life science clusters around the world. Read more

Morrison Foerster

Biotekaktier på vej mod de store højder

Biotekaktierne på det danske aktiemarked har klaret sig godt i 2007. Partner i Nordic Biotech, Florian Schönharting peger bl.a. på internationale investorers stigende interesse for Medicon Valley som årsag til succesen.

Det går godt for de danske biotekaktier. Senest har de nyligt introducerede selskaber Life Cycle Pharma A/S og Curalogic A/S fået en venlig modtagelse med stigninger mellem 30-90% samtidig med, at en del etablerede selskaber har holdt niveauet.

Partner i Nordic Biotech, Florian Schönharting giver i netavisen business.dk hans bud på, hvorfor biotekbranchen har fundet et sympatisk publikum på det danske aktiemarked, og her peger han på tre ting: Skrappe kriterier, der sikrer, at kun solide senstadie selskaber børsnoteres, et solidt makroklima for de danske aktier samt brandet Medicon Valley.

Medicon Valley som dynamisk center for ny farmaceutisk industri

Internationale investorer og selskaber har fået øjnene op for Medicon Valley. I dag kendetegner begrebet Medicon Valley det mest dynamiske og hurtigvoksende center for ny farmaceutisk industri.

Florian Schönharting pointerer, at han i hans samtaler med topledere fra Merck, Roche og Pfizer tydeligt mærker, at Medicon Valley er en aktiv og vigtig jagtgrund for nye produkter.

Vil de danske biotekaktier fortsat klare sig godt?

Der er lavet adskillige undersøgelser om biotekaktiernes rolle i økonomiske nedgangstider, og disse har påpeget, at biotekaktier formentlig vil klare sig som nogen af de bedste. Samlet set er forventningen derfor, at med de solide fundamentale forhold vil fondsbørsen kunne fastholde sin plads som et af de bedste internationale markeder for biotek.

Læs hele artiklen her 

Kilde: www.business.dk, 16.08.2007