Medicon Valley virksomhederne fik stor opmærksomhed på årets største biotekmesse Bio 2007 i Boston. Den stærke profilering kommer på trods af en faldende interesse fra Medicon Valley virksomheder for den fælles MV-stand. Dette skyldes dog delvist, at flere MV virksomheder valgte at udstille uafhængigt, hvorfor virksomheder som BioInvent International AB, Novo Nordisk og Symphogen A/S havde egne stande.
Antallet af Medicon Valley virksomheder på den fælles MV-repræsentation faldt fra 15 til 11. Mange angav travlhed og netop ønsket om en selvstændig markering som årsager til frafaldet. Men listen viser, at i alt 20 MV-virksomheder og investorer var med.
- Scandinavian Pavillon blev en succes med mange besøgende hele tiden og et fint samarbejde, beretter Stina Gestrelius, vicedirektør for Medicon Valley Academy, MVA.
- Mange besøgende havde en liste med virksomheder, de søgte, og vi hjalp hinanden med at finde ud af hvor de var - uanset om de var danske, norske, finske eller svenske, påpeger Stina Gestrelius.
Når færre udstillede i MV-repræsentationen, og fortrak separat udstilling, kunne det også bero på, at de virksomheder er blevet mere modne, mener hun.
- Med tanke på BioInvents strålende deal med Genentech i begyndelsen af året havde de i alt fald ingen problemer med at finde amerikanske kontakter, konstaterer Stina Gestrelius..
De 11 virksomheder på MV's stand var ALK-Abelló A/S, Niels Clauson-Kaas A/S, HØIBERG A/S, Santaris Pharma A/S, TopoTarget A/S, ViroGates A/S, TFS Trial Form Support AB, Active Biotech AB, Stricent AB, Hansa Medical AB og Camurus AB.
Hertil kom uafhængigt 8 MV-virksomheder: Astra Zeneca, BankInvest, BioInvent, Chemel, LifeAssays, Novo Nordisk, Novozymes, Pipeline Biotech og Symphogen. Endelig var organisationerne MVA, Copenhagen Capacity og Region Skåne samt Eksportrådene fra Danmark og Sverige samt Invest in Denmark/Sweden på plads.
Source: Rapidus newsletter, 14.05.2007.