For at de Danske universiteter skal blive mere konkurrencedygtige forestiller videnskabsminster Helge Sander sig en sammenlægning af flere uddannelsesinstitutioner.
Videnskabsminister Helge Sanders udtalelse i de danske medier kommer som følge af, at Globaliseringsrådet, nedsat den danske regering, i morgen den 16. april fremsætter mere end 300 forslag til reformer af de danske udannelsesinstitutioner. Forslagene skal være med til at gøre Danmark førende inden for vækst-, viden-, og iværksættersamfund.
For at sikre, at de danske universiteter har adgang til den nyeste teknologi, er tanken, at universiteterne i fællesskab skal løfte de meget omkostningstunge investeringer, hvilket skal være med til at tiltrække de dygtigste studerende. Derfor skal 12 universiteter og 26 sektorforskningsinstitutioner inden den 3. april melde tilbage, hvem de kunne tænke sig at fusionere med.
Derudover forestiller Helge Sander sig, at undervisningen skal prioriteres lige så højt som forskningen. ”Undervisningen på universiteterne er blevet nedprioriteret. Derfor skal det være et krav, at undervisere har uddannelseskompetence, når de ansættes på universiteterne” siger Helge Sander og fortsætter: ”Dermed giver vi et klart signal til bestyrelserne om at belønne god undervisning med højere løn.”
For at sikre undervisningskvaliteten på uddannelsesinstitutionerne mener Helge Sander endvidere, at et uafhængigt akkrediteringsinstitut skal godkende studier og vurdere kvaliteten. Det vil betyde, at man kan kvalitetssikre uddannelsessystemet og belønne de dygtigste, omvendt vil bevillinger falde bort, hvor kvaliteten ikke lever op til forventningerne.
Boks:
Globaliseringsrådet blev nedsat i 2005 af Venstre, for at give råd om, hvordan Danmark bliver et førende vækst, viden og iværksættersamfund. Rådet har 26 medlemmer bl.a. fra erhvervslivet, uddannelses- og forskningsverdenen, samt stats-, finans-, videnskabs-, undervisnings-, og erhvervsministeren.
Kilder: Jyllands-Posten 15 marts, Politiken 15 marts, Berlingske Tidende 15 marts, Globaliseringsrådets hjemmeside www.globalisering.dk.