Nye EU-regler om funktionelle fødevarer

Den danske regeringen bakker op om nye EU-regler, som vil gøre det tilladt at reklamere for sundhedsfremmende egenskaber i f.eks. yoghurt og brød.

Lars Barfoed vil på Danmarks i EU vegne droppe forbehold over for markedsføring af sundhedsfremmende virkninger i berigede fødevarer - også kaldet functional foods. Regering er klar til at droppe den danske modstand over for funktionelle fødevarer.

På et møde i Europaudvalget i morgen vil Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed (K) foreslå, at Danmark stemmer for en ny EU-forordning, som giver industrien lov til anprise fødevarers sundhedsfremmende virkning.

En lov, der med garanti vil åbne op for funktionelle fødevarer i Danmark.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Barfoed, men i ministerens oplæg til morgendagens afstemning i Europaudvalget står der:

"Regeringen er generelt positiv overfor forslaget, og har noteret sig, at Rådets fælles holdning indeholder en godkendelsesordning for tilladte anprisninger som er forenelig med Grundloven."

Hidtil har den danske Fødevarestyrelse som EU's mest restriktive myndighed afvist industriens ønske om at reklamere for fødevarers sundhedsfremmende virkning.

Det har med få undtagelser holdt funktionelle fødevarer væk fra de danske butikshylder.

Det forventes, at forhandlingerne i EU allerede sidst i denne måned fører til vedtagelse af fælles europæiske regler for anprisninger.

Det vil få antallet af funktionelle fødevarer til at stige markant i Danmark ligesom man allerede nu ser det i de mindre restriktive lande.

Selv udråber fødevareindustrien netop funktionelle fødevarer til det største vækstpotentiale i de kommende år.

Læs hele artiklen

(Kilde: Ingeniøren, den 2. maj 2006 )