Den danske biotek-virksomhed Virogates har udviklet en test, der kan måle, hvor syge HIV-smittede er. Testen skal bringe Virogates på børsen.
»Jeg regner med, at vi er børsnoterede i 2008«. Fortæller Virogates adm. direktør Ian Laquain. Årsagen er at Virogates har udviklet en test, der kan måle helbredsttilstanden for HIV-smittede.
Virogates vej til succes er et protein, der kan måle personers helbredstilstand. Proteinet kaldes suPAR, og fungerer på den måde, at indholdet af det stiger, når man er syg. Ved at måle indholdet af suPAR i blodet kan man dermed se, hvor syg en person er.
Dermed kan en blodtest sige, hvor i et sygdomsforløb en HIV-smittet befinder sig.
Den slags test findes allerede, det revolutionerende ved SuPARnostic, som Virogates kalder sit produkt, er prisen, det kommer kun til at koste kommer kun til at koste 75 kr., mens konkurrerende produkter koster omkring syv gange så meget.
»Testen er specielt udviklet til den sydlige del af Afrika, og det er også der, størstedelen af vores forsøg finder sted. I dag har man gode muligheder for både at stille diagnosen og behandle patienterne, fordi man i den vestlige verden har bestemt, at Afrika skal have tilgang til de billige kopiprodukter, men man mangler den billige test, der skal sige, hvor langt patienterne er i sygdomsforløbet,« fortæller Ian Laquian.
»Det er et arbejde, der virkelig giver mening for, vi laver noget til folk, der trænger til det. Firmaet er blevet dannet i den ånd, at det skal gøre godt,« siger Ian Laquian, der regner med at kunne begynde at sælge SuPARnostic fra august i år.
Source: Børsen, 11.05.2006.
Read more at Virogates homepage.