Osteologix åbner kontor i USA og ansætter amerikansk direktør

 

Biotekvirksomheden Osteologix, tidligere Nordic Bone, er parat til at indgå partnerskab med en medicinalvirksomhed om færdigudviklingen af et produkt mod knogleskørhed. Med etableringen i USA kommer Osteologix geografisk tættere på de medicinalvirksomheder, som har produkter på området.

 

Osteologix indleder i starten af 2005 kliniske forsøg på mennesker med deres lægemiddelkandidat til forebyggelse og behandling af knogleskørhed – en alvorlig sygdom som op mod 300.000 danskere skønnes at have. Dermed er Osteologix klar til at etablere et partnerskab om færdigudvikling af lægemidlet med en medicinalvirksomhed.

Da de fleste virksomheder, som har lægemidler inden for knogleskørhed, befinder sig iUSA, etablerer Osteologix nu kontor i San Francisco i Californien. Samtidig ansættes amerikanerenChuck Casamento som administrerende direktør.

 

Chuck Casamento er en sværvægter i den amerikanske biotekbranche:

”Vi er meget glade for at have fået Chuck som administrerende direktør for Osteologix. Chuck har et formidabelt erfaringsgrundlag og netværk fra ledende stillinger i medicinal- og biotek-industrien, som mærkbart vil forbedre vores muligheder for at agere i markedet og opbygge den rigtige organisation.” siger Klaus Eldrup-Jørgensen, bestyrelsesformand for Osteologix. ”Med Chuck som administrerende direktør kan Osteologix hurtigt positionere sig selv i forhold til at kunne indgå licensaftaler eller andre typer af aftaler med medicinalindustrien”.

 

”En forøget tilstedeværelse i USA er et naturligt trin for Osteologix”, siger Chuck Casamento. ”Det vil bringe os nærmere til de vigtigste medicinalvirksomheder inden for metabolske knoglesygdomme som fx knogleskørhed, og det vil øge vores mulighed for at arbejde sammen med de ledende eksperter på området”.

 

Om Osteologix

Osteologix, blev etableret under navnet Nordic Bone tidligt i 2003 med midler fra venturefonden Nordic Biotech. Firmaet har indleveret mere end 25 patentansøgninger, centreret omkring firmaets primære lægemiddelkandidat, et stof der har evnen til at opbygge knoglerne samtidig med, at det hæmmer nedbrydning af knogler.

 

Denne effekt, samt stoffets gode sikkerhedsmæssige egenskaber er dokumenteret i et omfattende preklinisk program under ledelse af udviklingschef Stephan Christgau, der også midlertidigt har fungeret som firmaets administrerende direktør inden ansættelsen af Chuck Casamento.

 

Chuck Casamento tror, at mulighederne for Osteologix´ lægemiddelkandidat er store: “Markedet for knogleskørhedsbehandling er i dag på på 8 milliarder USD, og det forventes at stige kraftigt i de kommende år i takt med, at en større procentdel af de syge behandles samt det stigende antal ældre. Det nye produkt fra Osteologix har en unik biologisk mekanisme, som giver høj effekt og få sideeffekter. Det er meget lovende at være på dette marked med sådan et produkt, på dette tidspunkt”, siger han.

 

Osteologix, som har adresse i forskerparken Symbion på Østerbro, vil bibeholde sin udviklings og forskningsafdeling i Danmark.

 

Yderligere Information

Chuck Casamento, administrerende direktør

+1 415 955 2726 / +1 510 697 1301

E-mail: ccasamento@osteologix.com

 

Klaus Eldrup Jørgensen, bestyrelsesformand

Tlf 40602087

E-mail kej@osteologix.com

 

Christian Hansen, Nordic Biotech

+45 26373722

E-mail ch@osteologix.com

 

www.osteologix.com