PRESSEMEDDELELSE

Medicon Valley, den 8. oktober 2004

 

Ung svensk forsker vinder Medicon Valley Poster Award

 

Åsa Håkansson fra Lunds Universitet vandt i går Medicon Valley Academy’s pris – Medicon Valley Poster Award - for bedste poster på BioTech Forum Science Conference.

 

Åsa fik prisen for en fremragende og præcis formidling af sin forskning indenfor grænseområdet mellem fødevarer og medicin.

 

Tyktarms kirurgi kan give inflammatoriske skader på tarmen. Åsa og hendes kollegaers studie har vist, at fødevarer med hyben, som er kendt for sit høje indhold af antioxidanter, kan beskytte mod sådanne betændelsesskader. Denne effekt forstærkes yderligere i kombination med probiotiske bakterier. Resultaterne som præsenteres i posteren, er frugten af et tværvidenskabeligt samarbejde mellem en kirurgisk forskergruppe og en fødevareforskergruppe. De har benyttet sig af en arbejdsmetode som er typisk for udvikling af lægemidler. Fremtidige studier vil vise om Åsa og hendes kollegaers forskningsresultater kan lede til nye muligheder for præventiv behandling af patienter inden de skal have et kirurgisk indgreb foretaget i tarmen.

 

Medicon Valley Poster Award blev uddelt på BioTech Forum Science Conference - arrangeret af Medicon Valley Academy. Prisen er sponsoreret af det nye Läkemedelscentrum ved Lunds universitet.

 

For yderligere informationkontakt venligst konstitueret administrerende direktør Stina Gestrelius, Medicon Valley Academy på telefon +46 46 286 3323 eller sg@mva.org