PRESSEMEDDELELSE
Medicon Valley, 9. september 2005
Copenhagen Capacity og Position Skåne har indgået et samarbejde med Medicon Valley Academy for at styrke den internationale markedsføring af Medicon Valley - den bioteknologiske sektor i Øresundsregion.
Det første resultat af samarbejdet er en helt ny generation af markedsførings-websitet www.mediconvalley.com, der henvender sig til internationale interessenter, med henblik på at profilere Øresundsregionen som en af verdens mest attraktive regioner inden for life science.
Hjemmesiden skal fungere som portal til life science i hele Øresundsregionen og dermed også styrke brandingen af Medicon Valley.
Et af hjemmesidens omdrejningspunkter er en omfattende virksomhedsdatabase med information om virksomheder og organisationer, der arbejder i regionen. Målet er dels at synliggøre life science-virksomheder og kompetencer over for udenlandske samarbejdspartnere, dels at styrke kontakter og netværk internt i Medicon Valley.
Yderligere info:
Direktør O. Rolf Larssen, Copenhagen Capacity, tlf. 33 22 02 22.
Direktør Semmy Rülf, Position Skåne, tlf. +46 40-20 96 01 eller +46 709-312 730.
Direktør Stig Jørgensen, Medicon Valley Academy, tlf. 35 32 41 58.